Fjender i Resistance 2
Hvis du har spillet Resistance: Fall of Man, kender du allerede hybriden, den Auger-svingende panserhybrid, den lille aggressive springer, titanen, jægeren og Goliat – men du kender ikke disse nye, frygtindgydende fjender:
Hærger
Et stort, svært pansret væsen, der er udstyret med et kraftigt energiskjold, der beskytter den selv og andre. Vær på vagt, når hærgere står side om side og danner en skjoldmur som forreste forsvar.
Grel
Grelle er zombie-agtige skabninger, der lader til at være halvt omdannede mennesker. De er blodtørstige, tilsyneladende hjernedøde skabninger, der jager i flok. De overvælder deres fjender og angriber med kløer og tænder. Hvis du møder én, kan du være sikker på, der er flere i nærheden.
Kamæleon
Kamæleoner kan ofte kun ses pga. de spor, de efterlader, såsom lyden af deres fodtrin. De udgør en frygtet og dødelig kimærevariant, der kan gøre sig næsten helt usynlig, lige indtil de flænser deres fjende med deres skarpe, meterlange kløer.
Igle
En besynderlig kimæreart, der genererer et energifelt, der kan gøre stor skade på afstand. Der går endda rygter om igler, der selvdetonerer for at ramme flere fjender ad gangen.
Marodør
Dette gigantiske bæst bruges mest som trækdyr til tungt udstyr, men er ikke desto mindre en farlig fjende. I kamp udspyer den brandvarmt spyt, der minder om napalm. Den kan også hoste kapsler op, der udsender klistrende gribetråde, der inficerer alt, hvad de rører ved.
Jager- og angrebsdroner
Jagerdroner er et trin over patruljedroner og bruges ofte som vogtere, der bliver sendt ud for at eliminere mindre, civile modstandsgrupper. Soldater vil snarere støde på angrebsdroner. De er tungere, flyvende droner, udstyret med et kraftigt skjold, der kan beskytte dem selv og angribende kimæriske tropper.
En leviathan (Boss)
En leviathan rækker 100 meter op i luften og er den største skabning, der nogensinde har gået på Jorden. Den kan nedlægge en skyskraber med et enkelt næveslag. Dens oprindelse er ukendt, men dens indvirkning på slagmarken hersker der ikke tvivl om.